Aktivitetshuset fungerer ved, at vi er mange frivillige hjælpere og tovholdere der hjælper i huset og får hverdagen til at fungere for vore mange brugere.

En ”praktisk gris” er den der er med i køkkenet, samt dækker borde med mere, eller på anden vis gerne giver en hånd med.

Tovholderen er den der står for planlægningen af fx tirsdagens foredrag, banko eller måske blot en hyggetirsdag med snak og lidt sang, eller måske vores sommerfest og julefrokost.

Mulighederne er mange.

Du er en positiv person der gerne deltager i kontakten til vore brugere.
Du lægger også øre til en brugers tanker, ønsker, måske tilbyder hjælp, hvis der er behov herfor.

En brugers fysiske behov ligger dog uden for vores kompetencer!

Vi holder 2 møder årligt for tovholderne, hvor disse har mulighed for at møde hinanden og udveksle erfaringer.

Interesseret? Kontakt et bestyrelsesmedlem, se under kontakt.

Du skal være så hjertelig velkommen iblandt os!

Vi glæder os til at høre fra dig.

Venlig hilsen
Bestyrelsen